Hvad er reglerne for naturcamping i Danmark?

Det er svært at overnatte i den danske natur.

Derfor har vi samlet denne oversigt over gældende regler.

Mercedes with a roof top tent

Campingvogn

Vi starter med campingvogne. Det er lettest, for i Danmark må du kun campere med campingvogne på officielle campingpladser. 

Det kan koste dig en bøde på 1.500 kroner at overnatte i campingvogn udenfor de officielle campingpladser.

Du må også campere på privat grund, hvis ejeren giver dig lov.

Car with camper in a field

Autocamper / Campervans

For autocampere er reglerne de samme som for campingvogne. Autocampere må kun campere på officielle campingpladser eller på privat grund, hvis ejeren giver lov.

Du må dog gerne parkere og overnatte i din autocamper på eksisterende parkeringspladser.

Vejdirektoratet fortæller, at ”parkering” er defineret i færdselslovens § 2, nr. 18, som ”enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører”6. Uanset om der er personer, som opholder sig i køretøjet, om der overnattes i køretøjet og uanset varigheden af hensættelsen, vil der være tale om en parkering i færdselslovens forstand.

Så hvis du er på en parkeringsplads, så må du gerne overnatte i din autocamper uden at det er i strid med loven. Så er det bare lige at finde de smukke steder, hvis du er begrænset til parkeringspladser. Det kan være svært.

Tagtelte

Hvis du har tagtelt må du stadig kun campere på de officielle campingpladser eller på privat grund hvor ejeren har givet dig lov. 

Brugere af tagtelte benytter sig også af at raste, men det er lidt sværere for tagteltene, da det at slå sit tagtelt ud vurderes som værende camping, da man ikke overnatter i bilen, men i sit opslåede telt. Derfor bliver det lidt lettere for myndigheder og naboerne at vurdere, at du er i gang med at campere et sted, du ikke må. 

Det er sjældent, der er nogen der har et problem med det, men det er som sådan ikke tilladt at slå sit tagtelt op og campere på raste- og parkeringspladser. Så hvis det er sådan du vil opleve natur camping, så er det ikke uden en hvis risiko.

Telt

Med telt må du campere på de danske campingpladser og på privat grund, hvis ejeren giver dig lov. 

Du må også benytte dig af Naturstyrelsens primitive lejrpladser du kan finde her Kort | udinaturen.dk

Naturstyrelsen har også 275 skove, hvor du må slå dit telt op hvor du vil. Du må dog kun overnatte 1 nat, max 2 telte sammen, i telte der ikke er større end 3-personers telte. Deres såkaldte 1-2-3-regel. Dit telt må ikke kunne ses af andre og du må ikke slå teltet op på strandbredder, i klitter, på enge, i moser, på heder på marker eller andre lysninger, hvor der ikke er træet til at skjule teltet.

Heimplanet tent at a camp site

Landjords naturlejrpladser

Landjord er stiftet for at gøre det hele lettere og for at kunne tilbyde campister naturskønne oplevelser i fred og ro. Du kan bruge Landjords naturlejrpladser uanset om du har et stort telt, tagtelt, en campervan eller hængekøje. Både jordejer, lokalområdet og vi byder dig velkommen.

Som medlem kan du booke pladserne så ofte du vil, så længe du vil. Det er let adgang til naturcamping.

Når du booker en plads, har du hele pladsen for dig selv. Det betyder, at du kan være sikker på at opleve den danske natur alene, uden at skulle kæmpe om pladsen med andre – bortset fra de venner og den familie du selv har valgt at tage med.

Forrige
Forrige

Få 4.000 kr. om året for at fremme natur og friluftsliv på din jord

Næste
Næste

Natur lejrpladser: Hvad skal du pakke?