Er naturen sund for krop og sind?
Har du nogensinde lagt mærke til, hvordan skuldrene automatisk sænker sig, når du træder ud i naturen? Den der ro, der rammer én, når man står midt i det grønne, væk fra notifikationer, mails og byens støj. Det føles godt – og det er ikke bare noget, vi bilder os ind. Forskning viser faktisk, at naturoplevelser er sindssygt sunde for både krop og sind.
Foto: Project Scandinavia
Flere studier peger på, at selv korte ophold i naturen kan mindske stress, forbedre vores mentale sundhed og øge koncentrationen. En japansk undersøgelse af det, de kalder shinrin-yoku (skovbadning), viste fx, at en rolig gåtur i skoven sænker både puls og blodtryk. Du skal altså ikke bestige et bjerg – det handler bare om at være i naturen.
I Europa – og også herhjemme – har forskning vist, at mennesker med adgang til grønne omgivelser føler sig gladere og mindre stressede. Bare 20 minutter dagligt i naturen kan gøre en forskel. Og det gælder uanset, om du går en tur i skoven, ligger i en hængekøje ved en sø eller sover under åben himmel.
Og det er netop derfor, vi har skabt Landjord.
Landjord giver dig adgang til naturlejrpladser midt i naturen, hvor du kan være helt alene. Ingen naboer, ingen støj – kun dig og naturen. Som medlem får du mulighed for at trække stikket og tage en velfortjent pause. Det er en enkel måde at få glæde af naturens gavnlige effekter, uden at skulle rejse langt eller planlægge i ugevis.
For naturen gør noget ved os. Den får tankemylderet til at stilne. Den giver os ro, nærvær og energi. Forskere kalder det “blid fascination” – naturens evne til at engagere vores sanser uden at overstimulere os. Det giver hjernen ro til at genoplade, og kroppen til at slappe af.
Så næste gang livet larmer, og hovedet er fyldt op – så tænk på Landjord. Her venter din helt egen plet midt i det grønne. Vi tror på, at alle har brug for et sted, hvor de kan mærke jorden under fødderne og stilheden i brystet.
Dit mentale helbred takker dig for det. 🌿